
Om os
TJ Biler er en moderne bilforhandler beliggende i Næstved, med særligt fokus på salg af nyere, brugte elbiler. Vi følger tidens trends og arbejder målrettet for at bidrage til den grønne omstilling. Selvom elbiler udgør størstedelen af vores forretning, går vi naturligvis ikke i vejen for en god handel, når det kommer til nyere brugte benzin- og dieselbiler.
Virksomheden drives til daglig af Tobias Engly på 26 år og Joakim Kusk på 44 år. Tobias har knap 10 års erfaring fra bilbranchen, mens Joakim har drevet selvstændig bilforretning i over 25 år. Med den kombination tør vi godt sige, at du som kunde er i erfarne og kompetente hænder.
Alle vores biler er nøje udvalgt gennem et solidt netværk i både Danmark og resten af Europa. Vores mål er at sikre dig en tryg og gennemsigtig bilhandel – uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Vi glæder os til at byde dig velkommen hos TJ Biler ApS – hvor erfaring, tryghed og gode handler mødes.